Kræft og ernæring

Underernæring er den mest almindelige komplikation ved kræft, fordi appetitten langsomt forsvinder

Ernæring er vigtigere end du tror

Underernæring er den mest almindelige komplikation ved kræft, fordi appetitten langsomt forsvinder.

Desværre er det ikke alle, der ved, hvor vigtigt det er at undgå vægttab, når man er alvorligt syg. Vægttab kan føre til underernæring, og dét kan have store konse kvenser for livskvaliteten og kræftbehandlingen.

Derfor er det vigtigt, at gøre, hvad man kan for at holde vægten oppe gennem sygdomsforløbet – uanset hvad vægten viste, før sygdommen.

healthcare professional looking into the camera

Hvorfor må man ikke tabe sig, når man har kræft?

Kræftceller har et højt stofskifte. Derfor har din krop brug for mere energi, når du har kræft.

Hvis du ikke får kalorierne fra kosten, tæres der på kroppens depoter, og det er i høj grad din muskelmasse og ikke kun fedt, du taber. Nedbrydningen af muskler har negativ betydning for dit immun forsvar.

Det betyder, at din krop har sværere ved at modstå og bekæmpe infektioner og sygdomme. Hvis du taber dig alt for meget, kan din krop blive så svækket, at du ikke kan tåle at få din kræft behandling. Du kommer derfor bedst muligt gennem dit forløb, hvis du får  masser af næring og holder din vægt.


10 tips til at holde vægten 

10 tips til at holde vægten trods lille appetit:

  1. Spis små, hyppige måltider med højt kalorieindhold. 
  2. Spis på faste tidspunkter i løbet af dagen. 
  3. Sæt evt. alarmen, så du husker at spise lidt hele tiden. 
  4. Syrlige og salte madvarer kan mindske kvalmen. 
  5. Undgå meget krydrede og røgede madvarer. Kold mad er typisk bedre end varm mad. 
  6. Sørg for god udluftning. 
  7. Spis gerne kage, chokolade og is. 
  8. Drik dig til protein og energi, hvis det er svært at spise. 
  9. Tal med din læge, hvis du oplever symptomer som fx kvalme, mundtørhed,  forstoppelse eller diarré. 
  10. Tal med en diætist, hvis du har spørgsmål til ernæring, måltider, ernæringsdrikke, sondeernæring m.v.

 

Kilde: ERNÆRING  ER VIGTIGERE,  END DU TROR, Information til dig, der er i et kræftforløb, Kost og Cancer, 2023 




Kost & Cancer

Kostogcancer.dk er udviklet i samarbejde mellem Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker og Fagligt selskab af Kliniske Diætister gennem støtte fra Fresenius Kabi.

Kost har stor betydning for dit velbefindende og din livskvalitet samt for dine muligheder for at få behandling og komme godt igennem dit sygdomsforløb. Derfor er det vigtigt, at du selv er opmærksom på, at du eller dine nærmeste får nok at spise. Mad er ligeså vigtig som medicin, når du er syg.

Det ses ofte, at appetitten svigter ved kræft, og at det kan være svært at spise tilstrækkeligt, når man har fået kræft. De fleste oplever, at de taber sig under deres forløb. Nogle oplever dog i modsat fald, at de tager på, f.eks. pga. den medicin, som de tager.

Kostogcancer.dk er til dig og dine nærmeste, som oplever et vægttab eller ønsker at forebygge et vægttab i forbindelse med en kræftsygdom.


Kilde: kostogcancer.dk