Hvad er sygdomsrelateret underernæring?

Uden mad og drikke duer helten ikke. Det gamle ordsprog kender de fleste, og det er blot forstærket under alvorlig sygdom. Man har en bedre mulighed for at komme godt igennem sit sygdomsforløb og klare sin behandlig, hvis man er velernæret og formår at begrænse vægttabet.

Når man er alvorligt syg, er man i øget risiko for at blive underernæret. Det kan bl.a. skyldes, at sygdommen og behandlingen tærer på kroppen, at kroppen har brug for mere energi, eller at man får bivirkninger, som gør det svært at spise nok.

Alvorlig sygdom tærer på kroppens depoter

Under alvorlig sygdom skal kroppen sørge for at der er nok energi tilgængeligt til bekæmpelse af sygdommen. Det betyder, at kroppen tager energi fra sine energidepoter for at sikre tilførslen. Særligt problematisk er det, at proteindepoterne nedbrydes for at blive omdannet til energi. Protein findes bl.a. i muskler og derfor vil man opleve, at det ikke kun er fedtdepoterne, der svinder ind, men også muskelmasse. 

young girl sleeping in intensive care unit



Sygdomsrelateret underernæring i tal

20-23% af patienter er i ernæringsrisiko ved indlæggelse på medicinske og kirurgiske afdelinger.

Mellem 30 og 40% af kræftpatienter er underernærede eller i ernæringsrisiko.

 

60% af ældre i plejebolig og i hjemmeplejen er i ernæringsrisiko ifølge danske og udenlandske undersøgelser.

Sygdomsrelateret underernæring koster årligt, hvad der svarer til 22 mia. danske kroner (norsk undersøgelse).

30-60% af indlagte patienter med KOL er underernærede, mens det samme gælder for 10-45% ambulate patienter med KOL.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Menon, Institut for medicin og sundhedsteknologi 
Download faktaark



Kroppen kræver mere energi

Kroppen består af millionvis af celler, som lever og bliver vedligeholdt og fornyet gennem energi og næringsstoffer fra kosten. Alvorlig sygdom, behandling af den og eventuelle bivirkninger kan medføre et større behov for energi og protein, end når man er rask.

Det er vigtigt at sikre kroppen tilstrækkelig energi via kosten for at den kan opretholde cellernes funktioner, så de ikke kommer i en mangeltilstand og derved ikke fungerer, som de skal. 

Bivirkninger kan gøre det svært at spise nok

Udover at selve sygdommen kan tære på kroppen, kan bivirkninger fra behandlingen også medføre vægttab og underernæring.

Fx kan kemo- og stråleterapi til patienter med kræft give bivirkninger som kvalme og opkastning. Det kan gøre det at spise til en uoverskuelig, og til tider, umulig opgave. Hvis man mister appetitten under sygdom, er det vigtig, at få hjælp til at holde vægten.


Disse bivirkninger kan gøre det svært og smertefuldt at spise

  • Kvalme og opkast
  • Nedsat appetit/madlede
  • Træthed
  • Diarré eller forstoppelse
  • Gener i mund, hals og svælg
  • Bekymringer og nedtrykthed
  • Smerter



Hvem er i særlig risiko for sygdomsrelateret underernæring?

Nogle sygdomstilstande er mere hyppigt forbundet med risiko for underernæring end andre. Flere kræftformer hænger sammen med en markant øget risiko og i mange tilfælde kan ufrivilligt vægttab være det første tegn på kræft. Andre kroniske sygdomme som KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), neurologiske sygdomme og sygdomme i mavetarmsystemet kan også øge risikoen for underernæring.

Ældre er særligt sårbare og med alderen taber man både muskelmasse og styrke. Det kan samtidig være vanskeligere at mærke både sult og tørst, ligesom energien til at lave og spise mad kan være mindre. Ved sygdom kan kroppens udgangspunkt derfor være ringere og det kan vise sig sværere at imødekomme kroppens øgede behov for energi og protein. Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på vægt og kostindtag når ældre bliver alvorligt syge.



Klinisk ernæring i hjemmet

Din vægt er en vigtig rettesnor for dit helbred. Mange mennesker, der bliver syge, kan opleve på et tidspunkt at tabe sig uden aktivt at gøre noget for det. Det kan bl.a. skyldes nedsat appetit, kvalme, smerter, synkebesvær eller besvær med at få vejret under måltiderne.

Det kan være svært at tage de tabte kilo på igen og genvinde fuld styrke. Derfor er det en god idé at være opmærksom på at undgå vægttab. Når man taber sig, er det ikke bare fedt, der forsvinder, men også muskelmasse. Muskler er nødvendige for styrke, udholdenhed og fysisk formåen. Hvis du taber dig, mister du styrken i dine muskler. Det kan derfor blive mere anstrengende at klare dine daglige gøremål. Det er i princippet bedre at veje lidt for meget end for lidt, da forværring af sygdom og indlæggelse let kan føre til, at kiloene rasler af.

Du kan styrke dine muskler ved at spise de rette måltider i de rigtige mængder, kombineret med at du bevæger dig eller dyrker motion regelmæssigt. Mange der kæmper for at bevare vægten, fordi de er underernærede eller i risiko for underernæring, kan have gavn af ernæringsdrikke, da de er en god genvej til energi, protein, vitaminer og mineraler.

Sondeernæring gives ved at levere ernæring i væskeform direkte i maven eller tarmen gennem en sonde, der føres gennem næsen eller maveskindet. Sondeernæring kan hjælpe med at få opfyldt dine ernæringsbehov i perioder, hvor du ikke selv er i stand til at spise nok. Det kan ske, hvis du rent fysisk ikke kan spise eller synke forsvarligt eller sikkert, eller hvis dine ernæringsbehov øges ud over din evne til at spise.

Sondeernæring bruges ofte som en kortvarig løsning, der foregår, mens man kommer sig efter en sygdom, skade eller operation. Mange, der har modtaget sondeernæring, vender tilbage til almindelig indtagelse af mad.

Der er situationer, hvor sondeernæring bruges som en langsigtet løsning, fx  ved kritiske sygdomme eller aldring, hvor personen ikke selv kan opretholde sit ernæringsmæssige behov.

Parenteral ernæring betyder ernæring uden om tarmen. Ved parenteral ernæring indgives næringsstoffer, væske, vitaminer og mineraler direkte ind i blodet via et lille kateter (tynd plastslange). Katetret er placeret i en central blodåre som udmunder i højre forkammer af hjertet. Parenteral ernæring tilfører alle de livsnødvendige næringsstoffer, så tilnærmelsesvis som muligt. Dvs. man indgiver proteiner, fedt, kulhydrater, væske samt vitaminer og sporstoffer direkte ind i blodbanen. Den flydende føde kommer altså ind i kroppen uden først at passere gennem mavetarmkanalen, men bliver optaget direkte via blodbanen.

Parenteral ernæring i hjemmet (HPN) er parenteral ernæring administreret uden for hospitalet, fx i hjemmet, på genoptræningscenteret eller på plejehjemmet. Parenteral ernæring skal altid opstartes på sygehuset.

HPN er relevant ved forebyggelse og behandling af underernæring og vægttab i relation til sygdom og anvendes, såfremt man ikke kan indtage tilstrækkelig ernæring via mave-tarmkanalen. 


Hvilke konsekvenser har sygdomsrelateret underernæring?

Mange kan måske til at starte med blive helt glade, hvis de pludselig taber sig i vægt. Især hvis man har kæmpet med overvægt, kan et vægttab umiddelbart virke som noget positivt. Det er desværre bare sådan, at når man taber sig i forbindelse med alvorlig sygdom, er det primært muskelmasse, der tabes. Derfor vil man kunne opleve at føle sig træt og afkræftet, og de dagligdags aktiviteter som man normalt nemt kunne klare, bliver vanskelige.

Vægttab og underernæring kan påvirke sygdomsforløbet negativt på flere måder. Underernæring medfører et nedsat immunforsvar, om man vil derfor være mere modtagelig overfor infektioner. Et nedsat immunsystem kan også øge risikoen for komplikationer. Det kan betyde flere behandlinger samt længere og flere indlæggelser. 

Nurse comforting a patient



Hvad kan man selv gøre for at undgå uplanlagt vægttab, når man er syg?

Mange kan måske til at starte med blive helt glade, hvis de pludselig taber sig i vægt. Især hvis man har kæmpet med overvægt, kan et vægttab umiddelbart virke som noget positivt. Det er desværre bare sådan, at når man taber sig i forbindelse med alvorlig sygdom, er det primært muskelmasse, der tabes. Derfor vil man kunne opleve at føle sig træt og afkræftet, og de dagligdags aktiviteter som man normalt nemt kunne klare, bliver vanskelige.

Vægttab og underernæring kan påvirke sygdomsforløbet negativt på flere måder. Underernæring medfører et nedsat immunforsvar, om man vil derfor være mere modtagelig overfor infektioner. Et nedsat immunsystem kan også øge risikoen for komplikationer. Det kan betyde flere behandlinger samt længere og flere indlæggelser.   

Hvis du oplever vægttab, når du er alvorligt syg, er det vigtigt, at du taler med din læge om det. Din læge kan hjælpe dig med henvisning til fx diætist eller ordination af ernæringspræparater, der kan hjælpe dig med at holde vægten.